Efter min første tur over 100 km. har jeg haft en smule problemer med det ene knæ. Smerterne i knæet var en medvirkende årsag til, at jeg i dag satte personlig rekord på enkeltstarten Kronprins Frederiksbro! Forklaringen er en højere kadence.
For at spare mit ømme knæ har jeg købt et knæbind og satte mig for, at min tur på 15 km. enkeltstarten ikke skulle fokusere på fart og tid, men på kadence. Jeg lavede en brugerdefineret skærm på min Garmin Edge 800 der kun viser:
aktuel kadance- gennemsnitskadance på aktuel lap (sat til 5 km.)
- gennemsnitskadance på på hele turen.
Jeg ligger normalt med kadence lige over 80, og jeg ved at det er for lavt. Jeg satte mig for at den skulle holdes på 90 med en meget enkel regel: Faldt den aktuelle kadence under 90, så gearede jeg ned til et lettere gear (med mindre jeg kunne se, at terrænet vil bringe mig over 90 indenfor få sekunder).
Jeg startede med at holde et roligt tempo på de første 5 km. Sådan føltes det i hvert fald. På de næste 5 gav jeg den lidt mere, og på de sidste 5 endnu en tand, men stadig uden at presse helt igennem.
Da jeg ramte målstregen lige før Kronprins Frederiks Bro, havde jeg en fornemmelse af, at jeg havde holdt et godt tempo, men blev alligevel noget overrasket, da jeg så at tiden var mere end et minut hurtigere end min hidtidige rekord:
Ny personlig rekord: 28:24 min. (gennemsnitsfart: 31,8 km/t)
Jeg lykkedes med en gennemsnitskadence på 90, og sidst men ikke mindst havde knæet det fint… også efter de ca. 35 km., som jeg kørte i alt her til aften…
{ 2 comments… read them below or add one }
Hej Søren, yderst interessant læring. Det bliver jeg nød til også at prøve for jeg kører helt sikkert også med en for lav kadence .
Mvh
Kell
Flot resultat – og fedt præsenteret med Endomondo-skærmen.