Hedeboløbet: et rigtig godt motionsløb – også i møgvejr

• Tweet

• Tweet

Hedeboløbet 2012 havde to ting til fælles med Sjælsø Rundt: Tidstagning med chip og vejret. Derudover var Hedeboløbet en langt mere udsøgt oplevelse, og så er det med vejret ikke engang helt det samme som Sjælsø. Det var en del værre i dag, da vi kørte ud af Tune.

Det forholdsvis lille cykelløb, der går under navnet Hedeboløbet og er en del af byfesten i Tune, var i år endnu mindre end normalt. Ikke fordi cykelfeberen er klinget af, men fordi vejret havde skræmt rigtig mange væk. Vi var en flok, der skulle starte i fjerde startgruppe, men allerede, da andet hold skulle sendes afsted, var det svært at finde ryttere nok. Vi blev derfor skudt ud på ruten i silende regn med anden gruppe. Regnen var massiv fra første til sidste færd, men allerede efter 4-5 kilometer var det ligemeget. Vi var gennemblødte, og det kunne ikke bliver værre. Sålænge man rør sig, så er det faktisk ikke så slemt. Jeg havde en plastikregnjakke, som ikke er åndbar, men har lufthullet. Normalt vil jeg sige, at det er en ulempe, at den ikke er åndbar, men i dag var det ok, da det var halvkoldt. Den er mere tæt end de åndbare, og jeg kunne godt bruge den kropsvarme som jakken holdt tilbage.

Jeg fik også et par læringer med hjem, som ikke var på listen fra mit første motionsløb. De knytter sig til vejret:

Læring nr. 6: Briller er et must i regnvejr

Når du ligger på hjul, så sender baghjulet foran dig en massiv stråle direkte op i hovedet på dig. Hvis du vil ha’ det optimale ud af at ligge på hjul i regnvejr, så skal du ha’ briller på… ellers kan du ganske enkelt ikke se noget!

Læring nr. 7: Lig skævt på hjul i kraftigt regnvejr

Hvis I kører på helt ny og fin asfalt, så ligger der meget vand oven på vejen. Det skyldes, at det ikke kan løbe ned i mellemrum mellem asflatstene, som den kan i grovere asfalt. Det samme problem kan selvfølgelig opstå på grovere asfalt, hvis det regner kraftigt. Selv med briller kan det blive for meget, når baghjulet foran giver dig brusebad. Trække ca. 10 cm ud til siden, så du kører en smule forskudt fra ham foran. Det gør selvfølgelig, at du får lidt mindre læ, men hvis du tager bestik af vinden, så kan det være ok. Det er sjældent, at vinden kommer præcis lige forfra eller bagfra. Der er næsten altid en grad af sidevind. Hvis vinden kommer fra jeres højre side, så skal du ligge dig forskudt på venstre side af baghjulet foran dig – eller vice versa.

Læring nr. 8: Kør aldrig over et kloakdæksel i et sving, hvis det regner

To gange på de første 15 kilometer var jeg tæt på at styrte i et sving, fordi jeg kørte over kloakdæksler. Et vådt jerndæksel og et ligeså vådt gummidæk er ikke nogen skridsikker kombination. Det er ok, så længe du kører ligeud, men når du lægger vægten til siden i et sving… nej tak. Mit bagdæk skred begge gange 5-10 cm ud til siden. Det er en rigtig ubehagelig fornemmelse.

Tilbage til løbet i dag. Ruten var rigtig god. Der var ikke mange bakker, men til gengæld lå den primært på små øde landeveje ofte med god eller ok asfalt, og ikke som ved Sjælsø Rundt langs større landeveje med elendige cykelstier. Vi startede fem mand, som vi på forhånd vidste ikke kørte helt lige stærkt. De to (Kell og Erik) kører stærkt! Vi andre (Allan, Per og jeg) kører… mindre stærkt. Kell og Erik tog den hårde tørn oppe foran, mens vi andre tillod os at lukrere lidt på slipstrømmen. Jeg var oppe for at trække en smule, men jeg har en uheldig vane med at gøre den slags lige inden vi rammer en bakke, og der er jeg ikke den hurtigste mand. Så udover at jeg skulle bruge mange kræfter på at sætte et tempo de andre kunne være tilfredse med, så blev jeg slået omkuld af bakken. Jeg kom dog ovenpå igen, og havde det fint med at hænge på de ca. 35 km/t i snit, som vi kørte de første 30 kilometer.

Så gik det galt… Allan havde lige nået at sige til mig, at vi nok ikke skulle ligge i den bageste halvdel. Så risikerer vi bare, at der sker et eller andet, og vi bliver smidt af. Det var lige hvad der skete. Vi kom til en større vej, som skulle krydses, og den forreste del af gruppen kom over, men lige da det blev min tur, måtte rutevejlederen stikke flaget ud og holde mig og de andre bagved tilbage, fordi der kom biler… mange biler. Mens vi måtte vente godt et minuts tid, stak den forreste del af gruppen af. Da vi kom over på den anden side af vejen, var der ikke mange, der var opsat på at indhente dem igen. Jeg trak sammen med Allan fra resten af gruppen, og gjorde et desperat forsøg på at fange frontgruppen. Vi fik en mand mere med efter et stykke tid, og vi kørte for fulde gardiner, men forgæves. Efter kvarters tid med pulsen i det røde felt, måtte vi opgive. Frontgruppen lå ca. 500 meter foran os, og jeg tror, at vi kørt et par hundrede meter ind på et tidspunkt, men vi kunne simpelt hen ikke nå op. Det var sindsyg frustrerende – ikke mindst fordi det ikke var formen der havde sat os af, men trafikken.

Derefter gik vi lidt ned i tempo, mens vi bandede og svovlede. Efter yderligere 5-10 kilomter lod vi os falde ned til en gruppe der kom bagfra. Dem kørte vi med, og der må jeg med stolthed i stemmen proklamere, at jeg var en af dem der kunne trække igennem. Gruppen blev tyndet en smule ud, da vi var nogle stykker der satte lidt ekstra tempo på. Vi sad i den gruppe indtil ca. 15 kilometer før mål, hvor vi blev ramt af en mystisk defekt. Allans bagdæk opførte sig som om det var punkteret på trods af at der var luft i. Vi måtte stoppe og undersøge det nærmere, men fandt ingenting. Det betød, at vi måtte slippe endnu en god gruppe, og har endnu ikke opklaret mysteriet – måske et leje i narvet? Vi tog resten af Hedeboløbet som parløb. I svingene måtte vi sætte farten gevaldigt ned for at Allan ikke skulle komme ud af kurs, men vi kom alligevel i mål i en rimelig tid. Min Garmin siger 95,5 km på 2t:57m:10s.

Frontengruppen aflagde rapport, da Allan og jeg kom i mål. Ca. 10 kilomter før mål havde Kell og Erik sat farten geveldigt op, især efter svingene blev der skudt krudt af. Folk skulle rystes af, og det blev de. Se, det er cykelløb! Per måtte slippe, og på trods af, at han måtte tage resten af turen solo, så kom han i mål med et snit kun 0,2 km/t under Kell og Erik. Kell vandt spurten i Tune, og de holdt et snit på 35,0 km/t til mål.

Med tiden 02:43:07 tog Kell og Erik 15. og 16. pladsen af de 137, der gennemførte. Per snuppede en rigtig flot 24. plads i tiden 02:45:19, og Allan og jeg kom i mål som nr. 47 og 48 i 02:57:05. Jeg er ret sikker på, at vejret skræmte mange hyggemotionister væk, og det var kun de som mente det alvorligt, der mødte frem. Så vi kan vist allesammen være rigtig godt tilfredse med vores præstationer… Hedeboløbet som et supergodt cykelløb.

Klik her for at se alle resultaterne.

Min tur på Endomondo:

Tagged as: Hedeboløbet, motionsløb, Regn